Kursus i Babymassage


v/Sidse

Babymassage er en måde at opnå kontakt med din baby – altid på dit barns vilkår.

Babymassage er en god samværsform, hvor du skaber kontakt mellem dig og dit barn. Den kropskontakt og berøring din baby får gennem massagen gør, at du og dit barn lærer hinanden endnu bedre at kende. Samtidigt giver du din baby en behagelig oplevelse, en større kropsbevidsthed og styrkelse af den motoriske udvikling.

Er dit barn uroligt eller har svært ved at sove, kan det måske have glæde af at blive masseret.

Du kan allerede starte med at give dit barn babymassage når det er fyldt 4 uger.


Vi tilbyder 2 forskellige kurser i babymassage
Grundprincipperne for babymassage
Her lærer du grundprincipperne for massagen, som du kan bruge med det samme. Du får udleveret materiale med beskrivelse af teknikkerne.

Varighed 1 time.


Babymassage – udvidet
Her lærer du en fuld babymassage samt teknikker til lidt zoneterapi/kranio-sakral terapi.

Efter kurset er du fuldt klædt på til at kunne massere din baby hjemme. Du får udleveret materiale med beskrivelse af teknikkerne, så du kan komme godt i gang med det samme.

Varighed 2 timer.


Klinikken sørger for madrasser og en afslappet stemning, så din baby for en dejlig oplevelse.

Du skal huske at have et varmt tæppe eller håndklæde med, så din baby kan holde varmen.